IBM klar med Lotus Notes 8.5 til Mac Er din Entourage Email database for stor?

Microsofts Macintosh Business Unit har planer om at opdatere Office i flere omgange i denne og næste måned, med nye produktive redskaber, med fokus på samarbejde – også på tværs af platforme.

Microsofts Macintosh Business Unit er i færd med at klargøre en opdatering til Office.

Opdateringen vil have fokus på samarbejde og deling af dokumenter. Entourage vil blandt andet få en overhaling under motohjelmen, blandt andet med en skifte fra WebDAV til Exchange Web Service, hvilket skulle forbedre stabilitet og ydelse. WebDAV kræver nemlig seks instruktioner, Exchange kun en, forlyder det.

Entourage-opdateringen frigives som public beta senere på måneden, mens den endelige version frigives senere på året. Opdateringen vil være gratis for ejere af Office 2008.

En anden opdatering fokuserer mere på deling af dokumenter og samarbejde. Det skal konkret ske ved at implementere understøttelse til SharePoint-produkter og teknologier samt Office Live Workspaces. Konkret skulle det resultere i programmet Document Collaboration Companion.

Det nye program bliver i øvrigt Microsofts første rene Cocoa-program til Mac OS X. 

Document Collaboration Companion frigives som en Private beta i næste måned. En endelig version ventes senere på året.

Ifølge Microsoft er både skiftet fra WebDAV til Exchange og det nye program Document Collaboration Companion med understøttelse SharePoint-produkter og teknologier samt Office Live Workspaces et forsøg på at give Macbrugere samme muligheder, som Windowsbrugerne nyder godt af.

“Kompatibilitet har altid være et af vores største fokusområder. Spørgsmålet er altid hvordan Mac og Windowsbrugere kan arbejde på det samme team og dele informationer”, siger Eric Wilfrid, general manager hos Microsofts MacBU.

Kilde: mediamac

preload preload preload