Google Chrome til Mac når beta
Nu kan Mac-brugere afprøve Chrome for alvor, når den frigives i beta-version til Mac. Desværre mangler nogle funktioner i forhold til Windows-versionen, men de fleste af disse funktioner forventes at indgå i den endelige version til OS X.
Googles browser har tiltrukket sig opmærksomhed, da den blev udgivet som en beta til Windows i september sidste år. For at vise siderne bruges WebKit, samme motor som Apples Safari, men Javascript motoren er helt nyudviklet, og mærkbar hurtigere end sine konkurrenter.
Siden da har flere af de andre browsere fået en hurtigere JavaScript-motor, og Safari kan nu sammenlignes med Chrome, men Mac-brugere kan nu få endnu en hurtigt og gratis web-browser. Javascript ydeevnen er især nyttigt ved brug af mange web-applikationer som Google’s egne tjenester, Gmail og Docs.