
Den efterhånden klassiske RollerMouse har siden introduktionen i 2001 fået mere end 250.000 tilfredse brugere i de nordiske lande. Undervejs har vi naturligvis modtaget mange gode forslag til forbedringer og ønsker om særlige egenskaber eller funktioner. På baggrund af brugernes feedback har vi derfor udviklet en ny model – RollerMouse Pro.
RollerMouse Pro har naturligvis samme gode ergonomiske egenskaber og funktionalitet, som den klassiske RollerMouse. Men den er på en række områder gået et skridt videre.
Åbningen til rullestaven er gjort større, så der er bedre plads til hænderne og kortere afstand til rullestaven, hvis du arbejder meget med det numeriske tastatur. Og samtidig er det blevet lettere at nå rundt på de store computerskærme.
RollerMouse Pro er også udstyret med 7 knapper, som sammen med den medfølgende driver kan programmeres til at gøre næsten alt, hvad du vil have den til. Men du kan selvfølgelig også vælge at benytte funktionerne, som er indbygget i RollerMouse Pro. I så fald tilslutter du den bare til computeren og begynder at arbejde.

