“Promando har rigtig mange kontakter med omverdenen hver eneste dag. Det stiller særlige krav til vores IT.”
Promando, der tidligere hed MatchMaker, er en af Skandinaviens førende virksomheder indenfor Search, Rekruttering og Consulting. Virksomhedens IT-system håndterer dagligt et stort flow af indkomne ansøgninger. De sendes efter delvis automatiserede rutiner videre til de konsulenter, der arbejder med at finde og anbefale de rigtige profiler til stillingerne.
IT-chef Jesper Søholm:
- Siden starten i 1978 har man baseret sig på Mac, og når vi taler Total Cost of Ownership, så tror jeg, at det har været en rigtig god idé. At det har kunnet lade sig gøre at drive en virksomhed med 50 ansatte i så mange år uden at have en IT-afdeling – men blot med ekstern assistance – det taler for både Mac og for MainBrains evner.
Mere strategi og rådgivning
- Jeg kom til som IT-specialist for 1 år siden med det specifikke formål at opgradere vores database, bl.a. skulle strukturen strammes op og udvikles.
- Nu, hvor jeg er kommet ind over, har MainBrain i højere grad fået en konsulentrolle. De er blevet langt mere strategiske og fungerer som rådgivere og back-up for mig og huset her.
Nyder godt af deres erfaringer
- Jeg ser det som en stor fordel for os, at MainBrain kommer rundt og høster erfaringer mange forskellige steder. Det gør dem i stand til at lave og implementere nogle gode, solide set-ups.
Jesper Søholm fortæller, at Promandos forretning har udviklet sig så hurtigt, at han i IT-sammenhæng har haft problemer med at nå det hele. Derfor er det vigtigt, at MainBrain er så hurtige til at rykke ud:
- Vi ringer altid, når lokummet brænder, og det ved MainBrain! De er der, når vi har brug for dem – og det en service, jeg er glad for.
- Vores produktionstider er begrænsede. Vi er dybt afhængige af email og webbaseret kommunikation i det hele taget. MainBrain er klar over, at disse ting har høj prioritet, og deres responstider er tilsvarende kort. De skal holde sig på dupperne og det er, hvad vi forventer af dem.
Sparringen betyder meget
- Med hensyn til rådgivning og udvikling er vi forholdsvis klar på vores behov. Men et er teori, noget andet praksis, og her har samarbejdet med MainBrain stor betydning. Jeg får personligt meget ud af deres sparring i forhold til at udtænke nye rutiner og omkring ny software, dvs. opdateringer og omlægninger.
- Jeg forventer, at MainBrain er kritiske, når det gælder implementering. Selv holder jeg mig tilbage og har den holdning, at Promando ikke skal gå ind i noget nyt som de første. Og jeg vil gerne høre, hvilke erfaringer andre har gjort.
Høj stabilitet og sikkerhed
Den specielle IT-udfordring hos Promando – de mange kunder ude i verden og den intense kommunikation – kræver en forholdsvis robust, mailbaseret, finjusteret proces.
- Vi har også et sikkerhedsaspekt, men har aldrig haft problemer i den henséende, siger Jesper Søholm. – Ud over det meget aktive flow, som skal vedligeholdes, er det specielle ved os, at vi har været på Mac platformen i mange år. OS 10 er et yderst stabilt styresystem, så vi er enormt glade.
- For nogle måneder siden skete der en strømafbrydelse i hele området. Vi fik telefonerne og vores server op at køre på en halv time, og der var kun 3 beskadigede filer. Så det fungerer, og vi er godt tilfredse med MainBrain.
Kontakt os
Lergravsvej 53
DK-2300 København S
Tel.: +45 7025 1201
Fax: +45 7025 1202
E-mail: info@mainbrain.dk